Populære indlæg

onsdag den 24. november 2010

Russisk kvinde stukket med kniv af løsladt fange som trængte til thai whisky

En thai mand, som for fem måneder siden blev løsladt fra fængsel, det var en dom for mord, blev natten til tirsdag tørstig. Ja det gjorde hans kammerat også.

De trængte til thai whisky.

Hvad gør man så? Man kigger sig omkring, sådan en tidlig tirsdag morgen.

Hvad er mon i nærheden?

En russisk turist. Tilmed af det svage køn.

Frem med kniven.

Hit med tasken. Og kvinden gør modstand, eller nægtede at give sin taske fra sig. Så hun får da lige et stik i maven.

Et fint lille ar vil sikkert sørge for, at hun vil mindes den herlige Pattaya ferie i lange tider.

Kvinden hedder Miss Oigo Nazarenko, 35, russisk statsborger, og bæstet fængles normalt under navnet  Khun Virat. Han er 28, fyldt med tatoveringer.

Mon han bliver klogere?

Og hvad fandt han så i den taske som var helt hans egen – han havde jo selv stjålet den?

13 dollars, det er cirka 390 bath. Der var også en mobiltelefon i tasken. Tele shopperne vil stå i kø for at købe den telefon.

Sikke en masse whisky han kunne have købt, hvis han altså ikke lige var blevet anholdt af civile, som holdt fyren tilbage indtil politiet ankom.

Morderen havde i øvrigt en makker med i røveriet. Han var hurtig nok til at komme væk.

Måske er den undvegne stadig tørstig. Pas på din taske. Og din mave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar