Populære indlæg

mandag den 28. januar 2013

Dagbog: Rambo - endnu en importeret landsbytosse (1)


Det er vel en uge siden, at jeg hørte om vores nye Rambo første gang. Selvfølgelig var det ved stambordet. Sætninger som: "Han er altid så pisse seriøs", "Han har været lejesoldat", og "Hvis han bare kunne grine en gang i mellem....så", føg over bordet, men der var ingen positive vitaminer i det for mig, så jeg gled af på det nye emne.

Nød i stedet solnedgangen, snakkede med de positive, og ja, jeg fik alligevel en god time ud af det.

For et par dage siden kom der supplerende snak om lejesoldaten. Nogen kaldte ham nu Rambo.

Som jeg kunne forstå det, havde han været involveret i endnu en kamp. Ingen meldinger om dødsofre indtil videre, og slet ikke mod betaling. Nej, vores såkaldte Rambo, som jeg endnu ikke havde et ansigt på, havde kæmpet en kamp med to 13 årige piger, om en gratis smøg. 

20 meter fra vores stambord her i Kampot, op ad en gade, er der en sød familie, som har både en lille simpel biks hvor de sælger taletid til mobiltelefoner, snacks, benzin i flasker eller dunke, og cigaretter. Mutter er der, hun broderer typiske vestlige motiver på sofapuder, og sælger udstyr til samme, nåle, motiver, garn, osv.

De er fire piger fra vel omkring de 13, og op til måske 18, den ældste er i øvrigt gravid, hvis det har din interesse. de gør det godt, pigerne. De har helt sikkert det største løs vægt salg af benzin i Kampot by, ja måske i hele provinsen.

Hvad Rambo lavede hos pigerne, ved jeg ikke, ud over at han kl 06 morgen var smøgsyg, og han havde fundet ud af, at den yngste af de fire piger, skulle forære ham en smøg fra løssalgspakken.

Det nægtede hun. Ingen gratis cigaretter til Rambo. Og så kørte konflikten. Endnu en gang blev det bevist, at udlændinge, vi kalder dem Baranger her, kan være nogle rigtigt store gedigne røvhuller.

Så det blev der snakket om, Rambo var oppe som emne, jeg holdt mig stadig fra at kommentere.

Nu var vi ellers lige kommet af med den tyske voldtægtsforbryder, som ikke kunne forstå et nej fra sin hushjælp, og som dommeren i byen vist nok havde holdt på, ved at beslaglægge hans pas.

Han blev behandlet som en spedalsk, af de fleste udlændinge, var formet adgang til de fleste "bedre" restauranter og barer, og når man så ham sidde et sted, var det et bevis på, at folkene som ejede stedet enten ikke kendte ham, eller også at deres forretning kørte så dårligt, at de ikke en gang kunne afvise en psykopatisk voldtægtsforbryder.

Men weekendens gode nyehed var, at tyskeren var væk. Til gengæld havde vi fået Rambo. Hallo hallo, siger jeg bare.

Forsøg på at få gratis smøger, pralerier over hvor mange penge han havde tjent som lejesoldat, osv. osv.

Det var lige før end jeg tænkte på at få byttet d e n tysker tilbage. En voldtægtsforbryder for en Rambo. 

Fortsættelse følger snarest muligt :-(

Ingen kommentarer:

Send en kommentar