Populære indlæg

mandag den 9. august 2010

Krabi: Nyt hospital for elefanter

T/N: Krabi er blevet valgt som stedet hvor et nyt elefant hospital skal placers. Hospitalet får til opgave at behandle elefanter i det sydlige Thailand, skriver The Nation..

Mere end 800 elefanter arbejder professionelt i gummiplantager og i turist industrien i kongerigets sydlige provinser.

Tidligere har elefanterne måtte tage til takke med at modtage behandling fra almindelige dyrlæger. De kunne for den sags skyld stå i kø sammen med tre papegøjer, en puddelhund, samt en malkeko.

Selv om der sendes en mobil klinik til de sydlige provinser én gang årligt, for at tjekke elefanternes sundhed, er det utilstrækkeligt, simpelthen fordi den mobile klinik, ikke magter elefanternes alvorligste skader og sygdomme.

Elefanter med alvorlige kvæstelser, tvinges til at rejse den lange vej fra syd helt op til Lampang i nord, for at modtage den nødvendige behandling.

Inspirationen til det nye elefant hospital i Krabi, kommer fra sagen med Somwang, en elefant ko, som led af hudproblemer, forårsaget af en allergi, som var sat i gang af bedøvende medicin.

Somwang blev sendt fra Trang til Lampang elefant hospitalet for behandling, efter at hendes Kongelige Majestær Dronningen, tog elefanten under sit ansvar.

Turen tog mere end 36 timer.

Bygningen af elefant hospitaler, og de nødvendige faciliteter, som en bolig for en dyrlæge og et apotek, forventes at begynde i oktober i år.

Prisen forventes at blive cirka 8.9 million baht.

Og hospitalet vil blive placeret på 500 Rai land i Khlong Tom distriktet.

Hvis det hele går som planlagt, vil de første elefanter kunne trutte begejstret, og taknemligt i luften efter endt behandling, en gang i 2011.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar