Populære indlæg

fredag den 20. august 2010

Pattaya: ATM røverne anholdt i lufthavnen da de forsøgte at flygte

T/N: Politiet har anholdt de fire mistænkte ATM røvere. Det skete, da de forsøgte at flygte ud af Thailand. Tidligere formodede politiet, at de fire var fra Mellemøsten, men de fire mænd viser sig nu at være fra Sydamerikanske Peru.

Som en naturlig del af den gennemgribende efterforskning af det fejlslagne ATM røveri på Beach Road i Pattaya, lykkedes det at lokalisere de fire til en lejlighed i Bangkok.

De var smuttet på det tidspunkt, men i stedet fandt man så de eftersøgte i Bangkoks internationale lufthavn, Suvarnabhumi.

Endnu en gang var det ”Big Brother” CCTV optagelserne, som førte til lokaliseringen af forbryderne, til “Penpan” lejlighederne i Bangkipi i Bangkok.

I lejligheden fandt politiet beviser an masse. Inkl. røvernes bil, som dog nok uanset hvad PDN skriver, nok stod nede på parkeringspladsen. I lejligheden fandt politiet så til gengæld værktøj, som svarede til det, man fandt på gerningsstedet.

Her til aften forsøgte de fire: Mr. Elmer Eduardo Nunez Correa, 37, Mr. Baldomero Freddy Suarez Nunez, 57, Mr. Cesar Torres Tapia, 28, og Mr. Felix Antonio Jimmenez Suarez, 32, så at flygte ud af landet via Suvarnabhumi International Airport in Bangkok.

De er nu sendt videre til Pattaya, hvor efterforskningen er centreret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar