Populære indlæg

onsdag den 19. maj 2010

Bangkok: Ni er blevet dræbt nær tempel

Via TV2: Militæret affyrer til morgen skud op i luften nær tempel nær oprørernes lejr i Bangkok. Onsdag blev ni dræbt i sammenstød nær templet.

Thailands militær, der onsdag ryddede oprørernes lejr i det centrale Bangkok, affyrede tidligt torsdag skud op i luftet nær et tempel i den såkaldte sikkerhedszone. Ni mennesker, der havde søgt ly i templet, er blevet dræbt.

Læger og sygeplejepersonale, der var i området siger, at de så ni lig inden i temple. Det oplyser politiets talsmand Prawut Thavornsiri til det franske nyhedsbureau AFP.

Prawut siger, at oprørslederne efter at have overgivet sig til myndighederne, opfordrede deres tilhængere til at forlade området. Sikkerhedsstyrker kæmper stadig for at få kontrol med oprørernes hårde kerne.

Han sagde, at fem sårede personer, heriblandt en britisk journalist, er blevet kørt på hospitalet.

En journalist far AFP, der opholdt sig i templet til kort før sammenstødene mellem oprørere og militæret brød ud, siger, at flere hundrede panikslagne oprørere har søgt ly i templet.

Templet er blevet erklæret for våbenfri zone, men sortklædte oprørere løb ind og ud af bygningen, mens sikkerhedsstyrker forsøgte at få kontrol med de oprørere, der nægter at overgive sig.

Der udbrød panikagtige scener blandt de flere hundrede kvinder og børn, der opholder sig i templet, da de hørte eksplosioner og skud uden for bygningen.

Regeringen har kørt en række busser til et stadium for at køre folk væk fra området og hjem.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters oplyser, personale fra Erwan Emergency Medical Center, at 81 mennesker er blevet indlagt efter at blevet såret i kampene, der bredte sig fra byens forretningskvarter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar