Populære indlæg

søndag den 30. maj 2010

Bangkok: Politiet anholder adskillige lommetyve på Silom Road

ThaiNøglen: Politiet har arresteret adskillige lommetyve ved Silom Road og Soi Tong Lor.

Aktionen fandt sted i gågader som var arrangeret af regeringen for at give mindre handlende mulighed for at drive lidt lukrativ forretning ovenpå de barske uger med demoer, skriver Bangkok Post.

Arrangementet fungerede helt efter hensigten. Masser af handlende besøgte gågaderne.

En helt anden erhvervsgren, nemlig lommetyvene, satsede dog på at få deres del af regeringens fremsatte kage.

Og dermed fik politiet også noget at lave. 13 lommetyve blev anholdt.

Efter den første markedsdag i de midlertidige gågader modtog politiet flere klager over lommetyve.

I går søndag var der derfor ekstra politi i gaderne.

Som en tillægsgevinst arresterede politiet også en del ulovlige parkeringsvagter, som ulovligt opkrævede penge far de som havde brug for at køre op i gågaderne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar