Populære indlæg

torsdag den 20. maj 2010

Bangkok: Turister flygter fra volden

Via Business:
Massevis af danskere afbestiller nu deres billetter til uroplagede Thailand, men forretningen ligger alligevel ikke helt stille hos den danskejede thailandske tour operatør Visit Beyond.

Danske rejsebureauer og tour-operatører i Thailand oplever lige nu massevis af afbestillinger til Thailand. Men det er langt fra alle turister, der allerede er i landet, der ønsker at forlade Thailand. Mange danskere ændrer blot rejseplaner og tager væk fra hovedstaden Bangkok, fortæller adm. direktør hos den dansk ejede tour operatør Visit Beyond, Jacob Bojsen, der også er bestyrelsesmedlem af det danske handelskammer i Thailand.

"Mange af vores kunder, der er i gang med rejsen, fortsætter, men undlader blot at tage ind i Bangkok. Folk tager ud til de fredelige egne af landet, og alle ønsker at forlade Bangkok. Vi har dog langt fra så travlt, som vi plejer at have, og vi modtager ikke nye gæster de kommende dage," siger Jacob Bojsen på en mobiltelefon fra Bangkok.

Han fortæller, at Visit Beyond står til at modtage nye gæster fra Danmark om tre dage, men det er rejser, der fortsat kan nå at blive aflyst. Jacob Bojsen understreger samtidig, at tour operatøren, der indtil udgangen af 2009 var en del af Jysk Rejsebureau, de seneste dage fortsat fået henvendelser om Thailand-rejser nogle måneder ude i fremtiden.

"Det er desuden mit gæt, at der stadig er nogle, der vælger at rejse ud nu, selv om Udenrigsministeriet fraråder unødvendige rejser til Bangkok. Mange ønsker i stedet at tage direkte fra lufthavnen på trackingtur eller til øer sydpå, så de ikke behøver at komme ind i Bangkok. Vores forretning bliver naturligvis påvirket, men det står ikke helt stille," siger Jacob Bojsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar