Populære indlæg

mandag den 4. februar 2013

Dengue feber: Flere rammes af den frygtede sygdom i Asien


2012-06-15
På trods af flere kampagner mod Dengue feber i Asien, rammes flere og flere asiater og turister af den frygtede sygdom. 

"Dengue feber er stadig en alvorlig trussel mod folkesundheden i Asien Pacific, mere end 75% af alle tilfælde af smittede med Dengue feber sker i Asie Pacific" skriver WHO (FN´s verdens organisation for sundhed) i en pressemeddelelse i anledning af den 2. Asien Dengue feber dag.

WHO opfordrer alle niveauer i samfundene i ASEAN medlemslandene til at samarbejde om at udrydde sygdommen, som bringes videre af myg.

"Dengue feber kan ikke bekæmpes af sundheds sektoren alene. Hele samfundets skal fokusere på bekæmpelsen af myggene, som formerer sig i vandpytter, vand i tomme konservesdåser, og lignende steder. Dengue feber begrænses ved at begrænse antallet af ynglesteder for de myg som bringer smitten videre", skriver WHO.

Organisationen nævner som et eksempel på hvor slemt det ser ud, at antallet af Dengue feber tilfælde er steget med mere end 400% i det senest opgjorte halvår, sammenlignet med den tilsvarende periode i 2011, fra 862 til 4.054 registrerede tilfælde.

I Laos er er der i samme periode registreret 778 tilfælde, mod 526 tilfælde sidste år.

Malaysia havde sidste år i samme periode 8.720 registrerede tilfælde, mens der i år har været 10.352.

I Filippinerne er man sluppet billigt, 32.193 er registreret med sygdommen i år, mod 30.989 i samme periode sidste år. Antallet af døde p. gr. a. sygdommen er dog faldet i Filippinerne, nemlig fra 201 til 195.

Vietnam og Singapore melder om fald i registrerede tilfælde af Dengue feber. Singapore har strikse love med hård straf, for beboere som tages i at have konservesdåser, spanden og lignende, som ynglepladser på deres ejendomme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar