Populære indlæg

tirsdag den 29. juni 2010

Kendt dansk forretningsmand løsladt efter otte måneders fængsling

Via BT: En 61-årig dansk erhvervsmand er løsladt fra fængsel i Cambodja efter otte måneders indespærring. Politiet har droppet pædofilisag mod ham. Inden han blev arresteret i november 2009, var han en kendt forretningsmand i Thailand med medlemskab af det danske handelskammer.

Cambodjansk politi har i otte måneder efterforsket beskyldninger om pædofili rettet mod danskeren, manden havde endda tilstået nogle af forbrydelserne, men mandag droppede politiet meget uventet sagen mod ham.

Det oplyser den 61-åriges danske advokat, Michael Juul Eriksen.

- Han er naturligvis meget glad. Han befinder sig nu i Bangkok, men er på vej hjem, siger Michael Juul Eriksen.

Løsladelsen kommer som lyn fra en klar himmel, for undervejs i sagen påstod det lokale politi ellers over for pressen, at danskeren havde tilstået sin rolle i sagen.

- Han er løsladt kvit og frit. De har droppet sagen, fordi der intet var i den - ikke fordi, der er lavet en eller anden aftale, oplyser Michael Juul Eriksen.

Danskeren var sigtet for at have misbrugt tre mindreårige piger i en by nær grænsen til Thailand, hvilket kunne give en fængselsstraf på mindst 10 år.

Den 61-årige har siddet fængslet i Banteay Meanchey cirka 10 kilometer fra byen Poipet.

04. 11. 2009
http://www.scandasia.com/viewNews.php?news_id=5762

11. 11. 2009
http://www.scandasia.com/viewNews.php?news_id=5759

12. 02. 2010
http://www.scandasia.com/viewNews.php?news_id=5947

29. 06. 2010
http://www.scandasia.com/viewNews.php?coun_code=dk&news_id=6675

Ingen kommentarer:

Send en kommentar