Populære indlæg

torsdag den 24. juni 2010

Pattaya: Fransk turist mister guldkæde til 30.000 bath

T/N: Det har det ikke nemt, franskmændene.

Først taber de i fodbold, og nu er der så en anden franskmand, som har mistet sin guldkæde, som kostede dens ejermand 30.000 bath..

Det var onsdag eftermiddag, og det var lige ud for PattayaOnes kontor. Ikke dårligt når arbejdet kan komme til én, tænker de måske på den udmærkede redaktion.

Det franske offer hedder Christian Prajoux. Og han er 60. Fra Frankrig. Og han fik hjælp af Howard Miller fra PattayaOne redaktionen, som hjalp med at ringe efter politiet, som straks efter ankomsten begyndte at lede efter røveren.

Ung mand. Sort hår og brune øjne. 25 år gammel.

Og jo, røveren havde en rød T-shirt på. Og sorte jeans.

Det bliver nemmere og nemmere at finde den fyr, med den unikke beskrivelse af røverens outfit.

Det franske offer mener, at røveren formodentlig har fulgt ham fra hans hjem i Soi Kow Noi til Soi Sukhumwit 49, hvor røveriet fandt sted.

Og her er det så, at dagens store overraskelse dukker op. Politiet fandt ikke forbryderen.

Men ligesom de blå franskmænd i Sydafrika håbede på at vinde lidt fodbold nu hvor de havde rejst så langt, håber Prajoux nu, at han ender med at få sin guldkæde til 30.000 bath tilbage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar