Populære indlæg

torsdag den 24. juni 2010

Pattaya: Fyr anklagede en mand for at have frække blikke og fik så hjælp til at gennemtærske fyren

T/N: Dramatisk blev det pludselig på en flad og kedelig onsdags aften i Pattaya. Scenen blev sat på Bali Hai havnen i det sydlige Pattaya af tre fyre, som endte med at gennemtærske en fjerde thai mand, som ellers stod og ventede på hans egen kæreste.

Khun Wisanoo, 21, frivillig redningsmand som nu skulle nyde sin frihed stod med bankende hjerte og ventede på at hans store kærlighed skulle komme.

Pludselig kom der tre mænd, deres kropssprog foreslog ikke at de ville dele fire øl med fyren. Nej. De var godt knotne over at han, efter deres mening, havde kigget frækt på den ene af de tre fyres kæreste. Den fyr lyder navnet Khun Natapon, og han er 25.

Khun Wisanoo afviste at han havde gjort noget forkert i LOS (Land of Smiles), men han endte med at få tærsk.

Så var det at politiet ankom, og de fik fat i Khun Natapon, fyren som var utilfreds med at andre end ham selv havde syntes at hun var lækker nok til at bruge et sekund eller to på sådan bare at kigge lidt på hende.

Ingen plads til at tage det som en kompliment, at andre delte hans smag. Nej nej.

Khun Natapon blev endelig fanget, og så var et bare a sted til politistationen.

Og jo, den anholdte gav politiet ret. Han havde opført sig voldeligt overfor Khun Wisanoo. Men det var da helt normalt. Sådan noget sker bare, hvis man kigger på andre mænds kvinder.

Ja men det var altså det, fyren sagde, ifølge PattayaOne. Er der ikke et eller andet i livets kaffegrums, som viser at den unge kvinde skal skynde sig at komme væk fra den fyr?

Voldsmanden afventer nu agens gang. På den rigtige side af et sæt arkitekttegnede tremmer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar