Populære indlæg

mandag den 21. juni 2010

Phuket: Når for meget bare er for meget – Taxi-blokaderne mod US marinerne

T/N: En særlig komité er nu på plads, med den ene opgave at sikre, at den taxi blokade, som nogle chauffører i sidste uge gennemførte mod amerikanske marine, aldrig gentager sig.

Der har ikke været kun én, men hele tre blokader ved Phukets dybvandshavn. Taxichauffører protesterede imod at marinerne ikke betalte deres helt urimelige priser, og i stedet tog mod tilbuddet fra US Navys leverandør i Thailand om at køre gratis til og fra havnen i lejede minibusser.

Den kendsgerning er kommet frem under et møde mellem Phukets viceguvernør Treerayut Eamtakul, og repræsentanter fra den amerikanske ambassade i Bangkok, i dag mandag, skriver PhuketWan.

Douglas H. Robinson, som er chef for sikkerheden omkring marinernes besøg I Phuket, blev af viceguvernøren lovet, at der ikke ville blive en fjerde blokade. Og at Phuket skammede sig over den måde at behandle sine gæster, som samtidigt er meget vigtige kunder for Phuket.

Vice Guvernør Treerayut har påtaget sig at lede den nedsatte komité. Han forklarede også, at en gennemgribende efterforskning vil blive gennemført, så han kan se hvem der står bag blokaderne når han kommer tilbage fra Australien om to uger. Han rejser i morgen.

Marinerne som er i krigsbranchen, bad om en beskyttelse da de var på Phuket, som var mere omfattende end når almindelige turister besøger paradis øen med verdens dårligste kollektive trafik.

Douglas H. Robinson og Vice Guvernør Treerayut talte sammen i 40 minutter.

Mens blokaden den 13. juni blev nedtonet af den amerikanske ambassade, understregede Mr Robinson hvor alvorligt blokaderne har været for den amerikanske marine.

Hvis der kommer flere blokader, vil det næsten 100 % sikkert betyde at man vil finde andre turistområder at besøge i fremtiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar