Populære indlæg

mandag den 21. juni 2010

Pattaya: Tre lig er skyllet op på strande i Pattaya

T/N: Tre delvist forrådnede lig er i løbet af weekenden skyllet op på forskellige strande i Stor-Pattaya.

To af ligene formodes at være droppet i havet i den samme hændelse.

Ved middagstid lørdag blev politiet informeret om at liget af en ukendt mand var skyllet op på en strand i Sattahip.

Politi og redningskorps gik i action, og de blev på stranden helt som forventet mødt af synet af et delvist forrådnet lig, skriver PDN.

Eksperter bedømmer at liget har opholdt sig i havet i cirka to uger.

Politiet spekulerer i det faktum, at liget måske er en lokal fisker som først er blevet dræbt, og som derefter er blevet vippet i havet.

Dagen efter, klokken var cirka 16.00, modtog politiet endnu en anmeldelse om lig der var blevet skyllet op på stranden.

Denne gang var det på Koh Larn, nærmere bestemt på Samae stranden.

Politiet fandt derefter en forrådnet lig af en ukendt mandsperson, som havde været I vandet max én uge.

Tre en halv time senere modtog politiet endnu en anmeldelse om lig på stranden. Denne gang var det på stranden i Jomtien.

Da politiet ankom, så de en masse lokale og turister, som skulle havde deres nysgerrighed stillet.

Måske spiser de ikke så mange øl de næste dage?

Dette lig var også af en mandsperson, og det havde opholdt sig i vandet i to uger, eller måske længere.

Politiet arbejder med opklaringen af hvordan tre lig kan skylle op på strandene i deres område, ud fra en teori om at de to lig, det fra Sattahip, og det fra Jomtien, stammer fra den samme forbrydelse.

Men også liget fundet på stranden ved Koh Larn, menes at stamme fra en forbrydelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar