Populære indlæg

fredag den 13. juli 2012

El-tyveri meldt til Thailands FBI

Tyveri af el i Pattaya er mere almindeligt end man skulle tro. Ofte er det en kombination af snyd og samarbejde med korrupte el-folk. Altså en snyd snyd situation, hvor snyderne vinder, og samfundet taber.

Men nu har en forening som kalder sig "Pattaya Asset Protection Club" anmeldt snyderiet til den thailandske version af FBI, nemlig DSI.

Anmelderne mener, at mange enkeltpersoner og virksomheder ganske enkelt "glemmer" at betale for den strøm, som de forbruger. Uden at myndighederne griber ind, skriver PattayaOne.

Khun Komsan, formand for klubben, anmeldte torsdag det formodede snyderi på DSI-kontoret i Pattaya.

DSI har accepteret anmeldelsen, og en efterforskning vil nu begynde.

DSI skal dog ikke nødvendigvis begynde fra bunden. Vedlagt anmeldelsen var eksisterende politirapporter fra Pattaya og Banglamung Politistationer, om 19 forskellige forbrugere, som snyder sig til gratis strøm.

Det lokale politi har undersøgt tyveriet af el, men så er der ellers ikke sket mere.

Udover det økonomiske tab, mener anmelderne også, at der kan være en sammenhæng mellem de ulovlige nstallationer som strømmen stjæles fra, og de mange strømafbrydelser, som plager Pattaya.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar