Foto-beretning: Mine naboer og deres rismarker

Her på det seneste, hvor regntiden spøger, har det været sværere at komme af sted på mine morgenture. Men denne smukke morgen kom jeg af sted, og jeg håber så, at jeg endelig får fuldført min gamle idé om at følge nogle rismarker, og de mennesker som er afhængige af dem, over et helt år.

Jeg bor i udkanten af en lille stations og havneby (flodhavn) i det sydøstlige Cambodja. Om cirka 14 dage, den 2. august 2012, har jeg boet i byen i tre år. Vi er forskellige, os som ender i Asien, og jeg siger ikke at alle vil synes at jeg har et godt liv, i en dejlig by, men beslutningen om at slå mig ned her, er en af de bedste jeg har taget i de cirka 21 år jeg har haft adresse i Asien. Og billedet her over, det skal jeg jo ikke glemme. Jeg bor ovre bag den gule bygning med det blå tag. For tre måneder siden gik jeg på den mark, som nu er dækket med vand.

Næsten uanset hvor man går i byen eller oplandet, kan man se knotten, som du har øverst lidt til højre for midten i billedet. Det er Bokor Mountain. Ved første øjekast ser det ikke ud af meget, men toppen er faktisk knap 1100 meter over den flod som løber gennem vores by.

Bonden her venter på at marken bliver næsten fyldt med vand, så han kan komme i gang med hans jernvandbøffel, som du kan se i baggrunden.

En lille Honda pumpe står på den anden side af grusvejen, hvor fra den pumper vand gennem en blød plastslange. En planke er lagt langs med slange, for at beskytte det sprøde plast. Det er langt fra usædvanligt, at fabrikanterne her ude svindler med plastblandingerne, så materialet revner. Hellere safe than sorry.

Den næste rismark væk fra byen, ja den var en gang. Udviklingen har taget den. Det bliver spændende, hvor mange rismarker der er tilbage her nær ved hvor jeg bor, om et par år. Noget af det som bygges mest, er ganske små ét-værelses lejligheder, som er bygget som rækkehuse. Vi har en sygeplejeskole i kvarteret. de studerende er storaftagere af de lejligheder. Ofte deler fire fem studerende af samme køn en lejlighed på 12- til 15 m2. Prisen for hele lejligheden er ca. 30 dollars pr måned, det er cirka 180 kr. eller 900 bath.

Jeg bliver altid imponeret når jeg ser disse bundter af risstiklinger, eller hvad man skal kalde dem. Når man ser en rismarker, eller snesevis af dem, tænker man nok ikke på, at hver eneste plante er stukket ned i mudderet. Men igen, det giver arbejde, og penge til at købe, nåh ja... den daglige ris.

Og her er en knægt som er kommet med sin mor på arbejde. Du kan se hende- lidt utydeligt- i baggrunden.

Og børnene her er store nok til at klare sig selv. Deres version af en swimmingpool er mindst lige så god at pjaske, dykke, eller svømme i, som en der har kostet 100-tusinder af kroner. Jeg kom forbi samme dag lige før solnedgang, og "poolen" var næsten fyldt med endnu flere børn.

Da jeg gik ud af vejen, lidt over 9.00, kom jeg forbi en gruppe arbejdere, som lige var blevet færdige med at spise. Mit khmer er begrænset, fy skam, og den smule jeg kan, fungerer ikke i store forsamlinger, så jeg gik forbi. Men nu har jeg chancen. Fat i kameraet, tæt, tættere, tættest.

Den unge kvinde her beskrev sig selv som "ugly", på et ganske udmærket engelsk. Det tror jeg nu ikke på, hun havde i hvert fald nogle meget smukke tænder. Men hun ville nok hellere fotograferes i søndagstøjet. Hun spurgte til mig. Hvor jeg boede,og hvor gammel jeg var. Da hun fik svaret betroede hun mig, at jeg stadig var "handsome" og "Still strong". Ak ja. Jeg huskede dog at spørge hvor meget de kunne tjene på én dag når de udplantede ris. Hun ville ikke svare, men da jeg gættede på 3 US dollars, nikkede hun med et smil.

Noget kan tyde på at jeg har fundet endnu en bonde, med endnu en jernvandbøffel.

Og han var endda så venlig at træde tilbage og tilbyde mig en tur bag ploven. Ja de er venlige, folkene her i Cambodja.


Og forleden skrev Phnom Penh Post om en ny rismølle, som åbner i december. En inder fra England har investeret i det han lover kun er den første af flere rismøller, som der er stor mangel på i Cambodja, landet som nu eksporterer ris. Lidt af en forandring, efter at de fleste rismarker var plantet til med landminer.


Tak for nu.