Populære indlæg

onsdag den 14. juli 2010

Pattaya: Bande af eks fanger anholdt for tyveri af el-kabler for millioner af bath

T/N: Tre eks. fanger blev onsdag anholdt af politiet, som mistænker dem for at stå bag flere tyverier af elkabler. Senest hos Pattaya Storm Water Treatment Facility på Railway Side Road i Øst Pattaya, skriver PDN.

To af de anholdte som blev nappet på fersk gerning med boltsakse og det alt sammen, er Khun Pradit Sriphrang, 45, og Khun Khuanchai Phuengkaew, 43.

De to var blevet arresteret af Pattaya Sanitary Engineering ansatte, efter at det var blevet opdaget at de to, samen med to andre, havde forsøgt at stjæle kostbare el- kabler og andet el udstyr.

Værdien af de stjålne materialer vurderes til at være 1 mio. bath.

En rask lille eftersøgning i det nærliggende område gav endnu en fangst, nemlig Khun Phumin Viengkham, 28. Det fjerde medlem af banden flygtede.

Under de obligatoriske afhøringer forklarede de anholdte, at de var blevet hyret til tyverierne af en mand som de kun kendte under kælenavnet “Dum”.

I en ikke særlig klog aftale med Khun ”Dum” skulle de betales 5.000 bath hver for hver, for veludførte tyverier.

De fortalte desuden politiet, at de var en del af en bande, med mere end 10 medlemmer.
Hovedparten af medlemmerne var hårde erfarne mænd med en fortid I Bangkok’s Klong Prem fængsel.

De havde været en tur bag tremmer for misbrug af narko, samt salg af samme. Mændene havde besluttet at lave en bande, så snart de blev løsladt.

Inden afhøringerne blev afsluttet, fik politiet så lige nogle tilståelser fra de tre, som gjaldt tyveri af to 500 KVA transformere til en værdi af cirka 1. mio. bath.

Foranlediget af de seneste tyverier, har patruljerende politifolk nu modtaget instrukser om at tjekke områder med dyrt materiel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar