Populære indlæg

mandag den 12. juli 2010

Pattaya: Kvinde solgte falske løfter om nye liv i USA – én gang til

T/N: En thailandsk kvinde, har gjort det til sit speciale at ”indfri” sine thai medsøstre drømme, om et nyt liv i USA. Og når de kvindelige klienter endelig havde fundet pengene, typisk ca. 33.000 bath, penge som måske blev skaffet, ved at låne af familie, eller endnu værre, af lånehajer, og betalt dem til deres kontakt, blev der aldrig gjort mere for klienten, skriver PattayaOne.

Khun Supisara, 46, har spundet det spind, adskillige gange, bade rundt omkring i Pattaya, men også i Surin i det nørdøstlige moderland for mange af de kvinder, som kommer til Pattaya, og andre turistområder, for at tjene penge.

Det spundne spind gik sådan her.

”Stol på mig så sandt som mit navn er Khun Supisara. Jeg kan hjælpe jer. Jeg har nemlig en uddannelse, som jeg fik i USA, jeg har en restaurant i USA, og det aller bedste, jeg har en bror som arbejder på den amerikanske ambassade. Så det er mig og ingen andre, som kan hjælpe jer til et bedre liv. Derfor: betal venligst ved kasse I.

En thailandsk medsøster, Khun Satawee, 36, er en af dem som er hoppet på vognen, fyldt med gyldne løfter. Og hun skaffede derfor først 32,400 Baht til et visa til USA. Derefter var der lige et enkelt tillæg, 2.400 bath. Det blev også betalt.

Men så begyndte mistanken om, at hun måske var blevet snydt, at sætte sig fast hos Khun Satawee.

Derfor ringede hun til politiet, som tjekkede Khun Supisaras data. Hun havde aldrig været i USA. Og hun havde måske en bror, men han havde hverken job, eller indflydelse på, hvem som fik visa til USA.

Nu havde politiet nok til at placere et sæt håndjern omkring plattenslagerens spinkle håndled. Det skete i Carrefour Shopping Center i det centrale Pattaya.

Politiet kender nu til fire tilsvarende sager med den samme svindleriske involveret. En hos Bang Na Politiet i Bangkok, to sager hos Huoy Yai Politiet I Pattaya, samt den omtalte sag fra Surin.

Khun Supisara er nu blevet sigtet for bedrageri, en gang til, og hun får en aftale med det thailandske retsvæsen senere, i denne uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar