Via Nordjyske: Thailandske Lek bor alene med sine to børn i Thisted og er i gang med en uddannelse til ernæringsassistent.
Lek Stegelmann har en tilværelse, som udefra set kan virke barsk. Hun er eneforsørger til to børn på syv og fem år, hun er begyndt på en uddannelse, og hun kæmper fortsat med at lære det danske sprog. Men Lek er lykkelig.
- Mit liv er perfekt nu. Jeg har ikke nogen til at bestemme over mig, siger den 32-årige kvinde med thailandsk baggrund.
Lek kom til Danmark for otte år siden, da hun blev gift med en thybo.
- Vi skrev sammen halvandet år. Først var jeg ikke sikker, men han var god at skrive med, og så kom han og besøgte mig i tre uger, fortæller Lek, hvis thailandske navn er Naowarat.
Hun fortæller, at hun efter thailandsk målestok er grim og for tyk (over 60 kilo) og derfor ville have svært ved at finde en mand fra sit eget land.
Lek er oprindeligt uddannet revisor, men den uddannelse kunne hun ikke bruge i Danmark, så de første år i det nye land arbejdede hun med at gøre rent om aftenen og passe de to små børn om dagen. Hun følte sig isoleret.
- Jeg snakkede med min mand om at lære dansk, og han sagde, at jeg kunne tage på sprogskole om morgenen, hvis jeg kunne nå det. Jeg var nødt til at arbejde, for vi havde mange udgifter dengang.
Lek begyndte på sprogskolen i 2007, og i juni 2008 gik hun til eksamen og bestod indfødsretsprøven, der er obligatorisk, hvis man ønsker at søge om dansk statsborgerskab. I første omgang fik hun dog afslag, men i januar 2009 fik hun det eftertragtede brev, der var adgangsbillet til et dansk pas.
Beskeden kom fire dage efter hendes mands død.
- Jeg blev meget glad. Jeg ville gerne have ligestilling med danskerne. Mine børn er her, og jeg skal være her. Jeg vil ikke flytte tilbage til Thailand, understreger den unge enke.
Godt et år efter sin mands død har Lek efterhånden fået styr på sin tilværelse. Hun har sagt sit aftenarbejde op og er begyndt på uddannelsen til ernæringsassistent på EUC Nordvest.
- Jeg vil gerne have et arbejde, som jeg elsker. Jeg kan godt lide at lave mad, og jeg vil gerne lære dansk mad at kende, siger hun.
Lek fortæller, at hun er meget glad for at gå på teknisk skole. Hun mærker fortsat, at det danske sprog er en udfordring, men heldigvis er der især to danske piger på ernæringsassistentuddannelsen, der er gode til at støtte hende.
- De er søde og siger aldrig nej, og de andre vil også gerne hjælpe, fortæller Lek.
Skoledagen er på seks timer. Om eftermiddagen har hun tid til at købe ind og gøre rent, før Nina på syv år og Simon på fem år hentes i skolefritidsordning og børnehave. Begge steder ligger i gåafstand fra den lejlighed i Thisted, hvor den lille familie bor.
Populære indlæg
-
Fantastiske nattog, hvor du kan få din egen seng, plus mad under rejsen, er en af de mere specielle oplevelser, som Thailand har at byde på....
-
Vil du vise dine børn noget, som hverken Tivoli i København, eller Legoland i Billund kan præstere, så var det måske en idé at tage dem med ...
-
På 10 måneder er der beslaglagt 57 mio. amfetaminpiller, 215 kg. heroin, 1,132 tons krystal amfetamin (kaldet Ice) 11,5 tons af hash, og 20...
-
Via TakeOff: Uroen i hovedstaden Bangkok får ikke danske turister til at give afkald på ferie i yndlingslandet Thailand. Lige for tiden skøn...
-
Det sker aldrig for mig. Jeg bliver aldrig nappet af politiet. Er det sådan manden har tænkt? Den norske statsborger Johannes Emil Kørner, 5...
-
T/N: Carrefour vagtkorps tilbageholdt onsdag en kvindelig butikstyv efter at have holdt øje med hende i mere end to timer. Sikkerhedsfolkene...
-
ThailandNøglen: Svenskeren Henrik Christian Koch, 40, er blevet arresteret i Pattaya, mistænkt for narkohandel sammen med sin thai kæreste K...
-
En mand og hans kone, begge thailændere, blev søndag anholdt i deres værelse i Jomtien. Politiet gennemførte en razzia på et lejet værelse ...
-
Med sin ekskæreste og andre chatbrugere som tilskuere, hængte en ung thai-kvinde sig selv mens hendes web-camera stadig kørte og rædselssl...
-
Samtidigt med at Burma bevæger sig frem mod demokrati, kommer der flere og flere turister til Burma / Myanmar. men landets infrastuktur ka...
tirsdag den 13. juli 2010
Thai enke på 32 har et perfekt liv i Thisted
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar